Dansk-Pension.dk

Sæt fokus på høje årlige afkast og

lave årlige omkostninger!

VELKOMMEN TIL Dansk Pension


Som pensionsopsparer har du 4 fokus punkter for en god opsparing til din pension. 


  • Start din opsparing tidligt, start nu (hellere før end siden)
  • Fokus på høje årlige afkast (aktier)
  • Lave årlige omkostninger (invester selv i aktier/ETF'ere)
  • Spred din investering i gode sunde selskaber


Se mere om pensionsopsparing her på siderne. Og overlad det IKKE til din pensionskasse eller bank, det er dyrt i omkostninger og giver lavere afkast!

NYHEDER


Se nyheder og få inspiration til din pensionsopsparing.

Hold afkastet højt og omkostningerne lave, det er vejen til en god pension. Læs mere under nyheder ...

9. Februar 2023


Gør det vigtige - 

Trin 1, 2 og 3


  1. Ultra lave årlige omkostninger

    Det vigtigste valg du kan gøre, er at flytte din pension fra pensionskassen eller en investeringsforening og over i eget depot i Nordnet Bank (eller Saxo Bank).


    Hvorfor? Målet er reduktion af de årlige omkostninger. Med eget depot i Nordnet Bank sparer du let 1% årligt. Jeg kører personligt med en årlig omkostning på 0,09%, alt inklusiv, i Nordnet Bank. Samtidig har min lille PFA pension en årlig omkostning på knap 1%. Forskellen er hurtigt 20% mindre på din opsparing over 30 år!

  2. Fokus på afkast

    Risiko og afkast hænger sammen, dvs. større afkast kræver større risiko, og derfor skal "sikre" investeringer fravælges. Med de nuværende renteniveauer på obligationer, så er aktier fortsat at foretrække. At fravælge afkast, kræver at du indbetaler markant mere over tid, for at have den nødvendige opsparing til din alderdom, og det kan de fleste af os ikke. Derfor mere fokus på afkast.

    Vælg aktier/passive index ETF'ere, invester bredt, spred dine æg og øg dit afkast.

  3. Start tidligt

    "Rentes rente" afkast er en eksponentiel kurve og har du tiden, så vil tidlig start, give meget høje afkast over tid. 7% årligt er en fordobling hvert 10. år, dvs. med 40 års horisont er afkastet 1.400% (30 år er 700%)

    Start så tidligt du kan, indbetal hver måned, enten via dit job eller i eget regi, det er din sikkerhed for en god pension.

15. November 2022


Frihed til at vælge, frihed til tidlig pension? 


Vores børn skal arbejde til de er 74 år gamle, siger regeringen. Idag synes de fleste af os, at 67 år er gammel nok og jeg er selv først pensionist som 68 årig, officielt.


Men hvad hvis du ønsker at trappe ned eller helt gå ud af arbejdsmarkedet som 62 årig? Har du planlagt det, så kan dit depot håndtere det. Det er kun et spørgsmål om egen opsparing med tidlig opstart og selvfølgelig god og kærlig pleje af opsparingen med fokus på høje årlige afkast over 7% og lave årlige omkostninger på under 0,1%.


Ser det uoverskueligt ud som 35 årig, at der skal arbejdes til de 74. Så sæt opsparingen op i gear, Aldersopsparing, aktiekonti, ratepension, i Nordnet Bank.


Et eksempel:

Er du 30 år gammel, og sætter 60 tkr ind årligt i 2 år, så kan det meget vel have en værdi på 2 mio kr, når du en dag er 60 år. Og fortsætter du indbetalingerne, holder dine omkostninger lave og sætter fokus på afkastet med god og sund spredning, så kan du meget vel have over 10 mio kr som 60 årig og så begynder din frihed til at vælge pensionstidspunkt at være tilstede. Gider du ikke mere, så stop og bliv pensionist, omvendt frihed er jo også muligheden, så er jobbet fint eller er nedsat tid også fint, så kan du blot vælge til, du bestemmer, men det kræver at du lægger såsæden som ung, plejer din mark og får den til at gro og blomstre, rettidig omhu giver frodig pension.


Du har muligheden, brug den og få friheden som pensionist. :)

Private Banking? Pas på omkostninger!


Skal du gøre brug af de professionelle og slå markedet? Nej, lav selv arbejdet og spar over 1% årligt. 


Læs mere her ....

Opsparing til børnebørnene?

Lidt udenfor gængs pensionsrådgivning, men måske en tanke værd for bedsteforældrene? Tiden er vores ven i investeringer og får børnene en tidlig start, så er der til udbetalingen til første bolig eller fin pension for barnet. En fin skattefri gave.


8.800 kr indbetalt i år kan meget vel være 278.000 kr når dit barnebarn er 60 år, med basis i 7% i afkast og 60 år med 15,3% pal-skat. Tiden er dit barnebarns ven :)


Vælg børneopsparing for hjælp til den første bolig og vælg aldersopsparing for hjælp til barnebarnets pension som 60 årig, hjælp på hver sin måde :)


Valg af ETF for barnebarns opsparing uden for børneopsparingen? Se mere her ....


Information om opsparing til børnebørn / børn:

Nordnet Bank - Jyske Bank

Skat og Nordnet Bank - Se mere her ...

Skats ETF positivliste - Se mere her ...

Livrente i Nordnet Bank!


Stor ændring på livrente området!


Først kom Danica med Danica Select for store pensioner og nu går Nordnet Bank helt ind med livrente og dermed kan vi alle spare store beløb med ultralave årlige omkostninger, ved at vælge Nordnet Bank som livrente forvalter.


Se mere her ...

Start tidligt på din pensionsopsparing


Små penge indbetalt tidligt i livet, giver en fed pension senere i livet. Læs mere ...

19. August 2022


Millionærklubben - Et populært podcast 


Hold dig opdateret, blanding af sladder og faktuelt, men kan give dig viden du ikke havde før. Link til deres hjemmeside.


Men der er rigtig mange andre podcasts derude om investering. Vælg selv og det vil være med til at give en god basis viden og tryghed ved investering i aktier.


Men igen, invester bredt og langsigtet i Europa og USA og du har en god start, evt. i billige aktie indeks ETF'ere. (Se vores forslag her på siderne, bl.a. den simple gode investeringsstrategi)

9. Februar 2023


Den gode investering? 


Er du i tvivl, så følge nogle af de investeringsguruer der har bevist deres værd, f.eks. Warren Buffet.


Gode investeringer jfr. Warren, er selskaber med et godt cash flow, en monopol lignende forretning og veldrevet.


Apple og Coca Cola er et par eksempler fra hans portefølje, men se selv efter og vælg aktier fra de store indeks.


Små ukendte selskaber bør i mine øjne undgås, alt for stor risiko ift. afkast og cash flow er typisk presset og likviditeten i aktien kan samtidig være lav.


Er du i tvivl, så se på de store indeks og vælg bredt. Eller alternativt køb en ETF der dækker selvsamme indeks. Hermed har du spredningen og kosten for Europæiske og USA aktier er lave, typisk 0,1-0,2% årligt. Men det kan i sagens natur spares, hvis du køber aktier direkte. 

Hvor er I kvinder? Husk at spare op til jeres pension! 


Jfr. Jyllandsposten er 59% af kvinderne berettiget til fuldt pensionstillæg på 8.016 kr om måneden, før skat. Det betyder at 59% af jer reelt har pensionsudbetalinger der er under 100.000 kr årligt. Det ret triste tal og kunne have været undgået, hvis der var indbetalt på pensionen OG tilvalgt afkast og lave årlige omkostninger!


Der er fortsat mange pensionister  med små arbejdsmarkedspensioner, da de blev introduceret i midt 1990'erne og dermed er det primært de unge fra den fulde indkørsel af arbejdsmarkedspensionerne, der får det fulde nytteværdi heraf og typisk vil det udgøre 2,5 mio kr. Men er det nok til din alderdom, det er mange år det skal række til. Tænk 15x din årsindkomst og læg en plan om hvordan du har det når du er 67 år.


Kilder til dette er helt sikkert i broget billede, men fravalg af opsparing, fravalg af pleje af opsparing og deltidsarbejde på arbejdsmarkedet er et problem senere i livet. Det er så let at tage et år eller 2 som orlov, men hvad med pensionsindbetalingerne? Eller deltid er jo hyggeligt, bedre tid til det hele, men hvad med de lavere pensionsindbetalinger? Pas nu på jer selv kvinder, kom ind i kampen og få jeres pensioner på plads, skab jeres eget rum og bliv bedre stillet som gamle.

Obligationer og deres koder

Skal der købes obligationer, så kan du se nærmere om obligationer her. Obligationskoder er komplekse og lidt hjælp er på sin plads. Her er et skriv med uddybning af obligationskoder. Men ellers kan din bank sikkert hjælpe.


Men igen, vurder selv om det skal være aktier eller obligationer, afhængig af renteniveauet og risikoen for kurstab på obligationer vs. samme på aktier.


Idag er renten ca. 4% og aktier har givet 16% åtd i 2023 (2/8 2023), så aktier har et stort potentiale og giver højere afkast historisk set, især når du har tiden til de store udsving der også vil være på aktier over tid. 


Se mere her ...

14. September 2024


Køb af obligationer?

Og Risici?


Renten er steget og 30-årige obligationer har nu en rente på knap 4%. Så hvad nu? Se mere her ....


Men ses på de seneste 5 års afkast af obligationer, så er det vældig trist læsning. Så vurder selv om obligationer også skal med i porteføljen.

Den simple gode investeringsstrategi

Sådan sikres lave omkostninger, høje afkast og få timer årligt til pleje af pensionen, læs mere her ...

De få vindere blandt aktier


Husk spredning og ram de få vindere,

se mere her ...

Nov 2022


Har du penge nok opsparet til alderdommen?


Ikke alle ved det, det er også en svær størrelse. Hvor meget skal jeg have? Hvor gammel bliver jeg? Skal jeg have indkomst som i dag eller er mindre også ok?


Knap halvdelen af alle danskere ved det ikke, så vores opfordring er, tag dialog med din pensionskasse eller bank og tag afsæt heri. Det er for vigtigt, til ikke at tage alvorligt.


Selv blandt halvtredsårige er der desværre 30% der ikke ved hvad de har. Det kan vise sig at give bagslag, som at køre bil med bind for øjnene. Tidlig og rettidig omhu er voldsomt vigtigt for din pensionsopsparing. Det er aldrig for sent. Men ikke at gøre noget, er en virkelig dårlig beslutning og det vil slå hårdt, sidst i livet. 

Pas på omkostningerne - De æder dit afkast!


Det lyder ikke at meget, men et typisk gebyr på pleje af din opsparing, beløber sig hurtigt til 1,5% og selv over 2,0% ses.


Men halløj, 2%, det er da ikke så meget? Jo det er det, det er 2% hvert år, så efter 10 år er det 20%, og efter 30 år er det 60%.


Med et flot årligt afkast på 7%, før gebyrer og skat, er 2% fratrukket = 5% og så er der PAL skatten på 15,3% af afkastet, dvs. netto 4,3% i afkast og du kunne have haft over 6% med en meget lavere kost. 


Hvis du ikke lod banken eller pensionskassen forvalte dine penge, så kan du komme ned under 0,1% årligt og spare op til 2%, årligt. Lavthængende frugt, lige til at plukke.


Den lave årlige omkostning har let en merværdi, svarende til prisen af en ny Tesla Y, når du når pensionsalderen. Det eneste krav er, at du selv forvalter dine opsparinger med fokus på lave årlige omkostninger. Brug 3-4 timer årligt, god spredning på aktier og ETF'ere.


Brug evt. den simple gode investeringsstrategi, lettere kan det ikke være, se ovenfor.


Det er de letteste penge du har tjent.

Din Pension og dine valg

Hvad skal jeg investere i? Hvor stor risiko skal jeg have? Kan jeg tabe meget på mine valg? Jeg synes det er svært?


Læs mere om Risiko og kompleksiten på investeringer her og bliv klogere.

Læs mere her ...

Indeks ETF liste for det lette valg


Her er en kort liste over indeks ETF'ere med lave årlige omkostninger - Se udpluk af ETF'ere


Køb ETF ved ISIN kode, så findes de let på Nordnet Bank og vær opmærksom på, at det kun er ETF'ere godkendt i Europa du kan købe. Hav fokus på lave årlig kost.

12. April 2023


Nordnet vs PFA kost -

Den groteske forskel

Så blev 2022 omkostningerne for Nordnet depoter opgjort og sammenlignet med mine PFA pensionsopsparinger.


Nordnet 2022: 0,085%

PFA:                   1,480%


Men for at være fair overfor PFA, så skal sammenligningen være overfor en passiv ETF og her har Vanguard en ETF for Europa med identisk dækning med en kost på 0,1%. Dvs. om 15år har Vanguard ETF kostet det samme som ét år hos PFA. Det er så grotesk, at vores politikere burde gribe ind og lovgive omkring vores alles pensionsopsparinger!

Hvor gode er de professionelle investorer?


Når du har penge, så er der bud efter dem, de professionelle vil meget gerne lave arbejdet for dig, men er det en fordel?


Læs mere her ....

Før du går på pension?


Vores folkepension er opdelt på dels et grundbeløb, vi alle får, og et tillæg, som egen opsparing kan give modregning i. Afhængig af, hvordan du vælger at udbetale dine pensioner, kan dit tillæg blive mindre end det burde være.


Bed derfor din bank om en gennem regning heraf, så du før du går på pension, ved hvordan du skal have udbetalt din pension.